Bloggen er skrevet og drevet af to unge gutter i starten af 20’erne. Vi har været med på Esport-bølgen lige så længe, vi kan huske. Siden vi var børn, har vi begge været stærkt drevet af at spille – og vi har fået timevis til at gå med at spille både store og små spil. I dag spiller vi primært de mest populære spil, men vi holder også løbende øje med markedet for at følge den udvikling, der hele tiden finder sted inden for Esport.

Vi deltager også regelmæssigt i turneringer, og selvom vi selv betegner os som ret dygtige, så har vi stadig masser at lære. Det er en fed fornemmelse at blive bedre til at spille – og vi mødes også ofte og hygger os over et spil CounterStrike. Der er ikke noget bedre end en dejlig aften i godt selskab. Vi mener, at Esport er verdens bedste sport – intet mindre.

Dit besøg på hjemmesiden er værdsat

Det glæder os, at du har kigget forbi vores hjemmeside, og vi håber på at kunne inspirere til at dyrke meget mere Esport. Selvom man er begynder, kan man sagtens hurtigt avancere inden for de forskellige spil – og jo mere, man træner, jo bedre bliver man. Det bedste kan være, når man træner sammen med andre – så kan man også lære hinanden tips og tricks.

Med den popularitet, der er inden for Esport, er det kun spændende at se, hvad fremtiden byder på. Der er nok ikke den store tvivl om, at Esport kun vil blive endnu mere populært. Og i mellemtiden gælder det bare om at spille!